Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Ponte Romano - Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Ponte Romano
Verona fra Castelvecchio - Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Hus ved stien fra campingpladsen - Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Verona fra Castelvecchio
Hus ved stien fra campingpladsen
Ved Adiige floden - Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Julies balkon - Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Ved Adiige floden
Julies balkon
Kærlighed - Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Det grønne look - Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Restaurant San Eufemia - Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Kærlighed
Det grønne look
Restaurant San Eufemia
Piazza Erbe - Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Arena di Verona - Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Piazza Erbe
Arena di Verona
Dørhammer - Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Torre dei Lamberti - Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Vinbutik - Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Dørhammer
Torre dei Lamberti
Vinbutik
Typisk italiensk altan - Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Ponte Scaligerri - Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Typisk italiensk altan
Ponte Scaligerri
Camping San Pietro - Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Annette med en Spriz Aperol - Verona, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Camping San Pietro
Annette med en Spriz Aperol

La Più Bella Italia - Veneto: Verona

Annette og Erik rejser:

 

Verona (260.000 inb.) er en smuk, dejlig og meget italiensk by, beliggende ved Adige-floden, som snor sig om den gamle bydel. Byen er på Unesco verdens kulturarvs liste og har mange gamle og smukke bygninger samt pladser og mange små forretninger, og der er en ret god stemning i byen. Den ”gamle” bydel er overskuelig, og man kan gå rundt til alle seværdigheder. Byen var allerede en vigtig by i romertiden, og der findes flere bygninger og rester fra Romertiden blandt andet nogle fine gamle byporte og selve arenaen.

 

Arena di Verona: er bygget år 30 og det 3. største romerske amfiteater i verden. Det indre er utrolig velbevaret, og der er plads til ca. 25.000 tilskuere på de gamle stensæder. Arenaen er berømt for de operaer der opføres i sommersæsonen, men der afholdes også rock-koncerter, bl.a. var der Deep Purple koncert, da vi var der (man kan fint høre musikken på trapperne omkring arenaen). Rundt om ligger den store plads, Piazza Bra, hvor der er mange caféer og spisesteder, priserne er selvfølgelig lidt højere her. Her poserer også de fra Rom kendte udklædte gladiatorer, der for en euro, gerne stiller op til fotografering.

 

Julies Hus: “Oh Romeo, Romeo.. wherefore art thou Romeo” (Shakespeare: Romeo & Julie):
Verona siges at være de elskendes by, selvfølgelig fordi Shakespeares historie om Romeo og Julie, de to elskende der ikke må få hinanden, foregår I Verona. Vi besøgte selvfølgelig Julies hus (Casa di Guiletta) med den berømte balkon, som er en vigtig rekvisit i stykket. Lykkes det ikke at trænge gennem menneskemængden ind i gården, kan man I stedet for i portåbningen betragte de mange nutidige kærlighedserklæringer med navne på diverse elskende og elskede, samt diverse opklæbede kærestebreve. Hvor det ikke længere har været muligt at finde plads eller at overskrive, har man i stedet klistret plastre op, hvorpå man så kan skrive sin om sit kærlighed eller sin elskedes navn. Inde i selve gården, ligesom adskillige andre steder i Verona og resten af Italien, var der også ophængt div. hængelåse med navne. En skik der er opstået efter en ungdomsroman, hvor de to unge elskende skriver deres navne på en hængelås, låser den fast på Ponte Milvio i Rom, og derefter smider nøglen i Tiberen, som et symbol på deres evige og ubrydelige kærlighed. En skik der nu har bredt sig til store dele af Europa, hvor man på gelændere, ved broer mm., kan se hængelåsene. Det er for øvrigt tvivlsomt om Julie rent faktisk har boet i huset, men det har i hvert fald tilhørt hendes familie Cappello’erne.

 

Pladser: Der er som nævnt mange fine pladser I byen, den største er Piazza Erbe, det tidligere romerske forum omkranset af bygninger og paladser fra middelalderen, nogle mere eller mindre velholdte. Torvet har været anvendt som markedsplads, men nu til dags er det mest souvenirs der sælges. Ved siden af Piazza Erbe ligger Piazza Dei Signori med statuen af Dante, som ligeledes er omkranset af fine paladser.

 

Kirker: Som i alle andre italienske byer er der mange kirker I Verona. Domkirken, som kan ses næsten overalt, og den lille kirke Santa Maria Antica, der næsten drukner i de voldsomme gravmæler for Scaligeri-fyrsterne udenfor. Kirken San Lorenzo di Martire, som udmærker sig ved at man, hvis man overværer en messe i den, slipper for nogle år i skærsilden!

 

Scaligeriborgen (Castelvecchio) er bygget sidst I 1300-tallet af Scaligeri fyrsten Cangrande (Store hund). Borgen er meget imponerende, som den ligger langs med floden og dens bygninger rummer i dag en fornem kunstsamling. Ponte Scaligeri var en del af borgens forsvarsværk, og når man går på broen har man en imponerende udsigt dels over floden, men også ud over dele af Verona og borgen. Tæt på borgen ligger også resterne af en romersk triumfbue, Arco dei Gavi. Den gamle bro, Ponte Romano fører over til resterne af det romerske teater og det arkæologiske museum, og herfra er der (mange) trapper op til borgen San Pietro. På pladsen foran borgen er der en helt fantastisk udsigt ud over Verona og opland. Smukt både dag og aften. Bag ved borgen ligger der en campingplads!

 

Camping San Pietro er næsten umulig at beskrive, den skal opleves. Det er som at komme i en tidslomme: 70’erne og middelalder i en skøn blanding. Værterne er unge mennesker og pladsen benyttes mest af backpackere og cykelturister, der kan leje telte, af samme grund findes der kun få og meget smalle parkeringspladser. De fleste parkerer på vejen udenfor.
Pladsen er beliggende på et lille højdedrag over Verona og befinder sig på og omkring den gamle bastion og fæstning. Området har tidligere huset en botanisk have, så der er mange forskellige planter og vinrankerne danner tag over de fleste pladser. Teltene ligger på terrasser og med små opholdsområder ind imellem, hvor der er en fantastisk udsigt over Verona. Møbler og udstyr er af meget forskellig art og kvalitet – Sanitære faciliteter er ikke de mest moderne, for at sige det mildt, der er sydlandske toiletter hvor man må sidde på hug. Men når dette er sagt, så er omgivelserne helt unikke, atmosfæren hyggelig og så er der kun omkring 10 minutters gang, ned ad trapperne, til den gamle bydel.

 

Spritz Aperol og ældre kvinder: Vi havde på de mange cafeer og barer langt mærke til at mange sad med vinglas fyldt med en flot orange drik. Vi satte os på en lille bar ikke langt fra Piazza Bra og bestilte to af ”disse orange drikke”, som de andre sad med. Annette kom i snak med en ældre italiensk dame, det gør hun tit, måske fordi hun selv er ved at være en ældre dame. De snakkede bl.a. om varmen og hun forærede Annette en vifte, for som hun sagde, så kunne hun jo altid tænke på hende og Verona. Vi talte lidt om hvad det var vi drak og den ældre kvinde spurgte tjeneren om hun kunne købe en flaske til os, det kunne hun ikke, men til gengæld kom tjeneren tilbage og vi fik navnet skrevet på bagsiden af en bon: ”Spritz Aperol”. Drinken er helt fantastisk i sommervarmen (og også på andre tidspunkter :-). Den består af 1 del Aperol (Campari- lignende, men knap så bitter) 1 del Prosecco, (mousserende hvidvin), 1 del vand med brus, sådan ca., til slut tilsættes en ½ skive appelsin – Salute (Skål)!

 

Spisesteder: Der er selvsagt mange spisesteder i Verona, og vi fandt et hyggeligt et af slagsen, Ristorante S. Eufemia, med borde og bænke placeret i en smal gyde. Maden var rigtig god og da værtinden, som for øvrigt var tysk, kunne genkende os, da vi var der for anden gang, fik vi til afsked, da vi havde betalt, to glas Limoncello, nok i håb om at vi ville komme igen. Det gør vi nok også, Verona er vi bestemt ikke færdige med.