Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Forum Romanum - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Forum Romanum
Forum Romanum - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Colosseum - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Forum Romanum
Colosseum
Fædrelandsalteret (Il Vittoriano) - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Trajans forum - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Fædrelandsalteret (Il Vittoriano)
Trajans forum
Trevi fontænen - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Engelsborg (Castel Sant' Angelo) - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Trevi fontænen
Engelsborg (Castel Sant' Angelo)
Isbod - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Roma! Roma! Roma! - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Isbod
Roma! Roma! Roma!
Piazza Navona - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Piazza Navona
9 m åbning i Pantheon - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Pantheon - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
9 m åbning i Pantheon
Pantheon
Trastevere - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Schweizergarden - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Trastevere
Schweizergarden
Trastevere - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Berninis elefant - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Fortid og nutid mødes - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Trastevere
Berninis elefant
Fortid og nutid mødes
Vinguden Bacchus - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Cestius pyramiden - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Faro di Gianicolo - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Vinguden Bacchus
Cestius pyramiden
Faro di Gianicolo
Trastevere - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Sightseeing bus - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Trastevere
Sightseeing bus
Maske ved Ostias teater - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Gade i Ostia - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Maske ved Ostias teater
Gade i Ostia
Offentligt toilet - Locum Romanum :-) - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Al bar - Ostia - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Offentligt toilet - Locum Romanum :-)
Al bar - Ostia
Mosaik - Ostia - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Parco di Aquadotti - Roma, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Mosaik - Ostia
Parco di Aquadotti

La Più Bella Italia - Lazio: Rom, Ostia

Annette og Erik rejser:

 

Rom - turistmål i 2000 år: Roma, Roma, Roma!

 

Rom kan ikke beskrives med få ord, Rom skal opleves. Rom er en helt fantastisk by, med en ganske speciel stemning. I Rom blandes fortid og nutid. Det er fascinerende at se hvorledes romerne bogstaveligt talt lever og bor midt i og ovenpå deres fortid. Mange bygningsværker er rejst ovenpå de gamle ruiner og overalt er der minder fra antikkens Rom. Der er som sagt meget at se på og opleve i Rom, det er umuligt at beskrive det hele, men der findes mange gode bøger om både seværdigheder, spisesteder, Rom's historie, personlige beretninger og meget mere. Nedenfor har vi nævnt nogle få af de steder som vi synes man skal se i Rom, men der er mange flere. Er man ikke til ruiner, kirker og kunst, eller har man bare fået for meget af det, er det også dejlig bare at traske rundt og nyde stemningen, sætte sig på en de skønne pladser og drikke en espresso eller et glas Sambucca, mens man kigger på mylderet omkring en. Der er også mange dejlige spisesteder i Rom.

San Clemente: (Via Labicana 95) Et af de mest spændende steder at dykke ned i historien på er ved kirken San Clemente, En af de allerældste kirker i Rom, og meget interessant fordi den består af flere bygninger oven på hinanden. Fra gaden træder man ind i en kirke fra 1100- tallet, for øvrigt et meget smukt udsmykket kirkerum med en flot apsis-mosaik. Via en trappe kommer man ned i et kirkerum fra 300- tallet, ca. 13 m under gadeplan og under den ligger der rester af antikke romerske bygninger, hvoraf et af rummene blev brugt som Mitra-tempel. (Mitra- religionen stammer fra Persien og dyrkedes sideløbende med kristendommen i kejsertidens Rom). Det er forbudt at fotografere i udgravningerne under San Clemente, da det skader freskerne, man kan dog købe fine postkort på stedet. At dykke ned gennem alle disse lag af Rom historie er en ganske fascinerende oplevelse, som man ikke må snyde sig selv for, når man er i Rom.

Case Romane del Celio: Under kirken San Giovanni e Paolo på Celio-højen findes ligeledes en forholdvis nyåbnet udgravning af et romersk bykvarter. Ganske flot indrettet og mere lyst end under San Clemente.

Colosseum har navn efter en kolossal guldbelagt statue af Kejer Nero, der stod for foden af Palatin-højen. (Fundamentet kan endnu ses foran Colosseum). Roms største amfi-teater, er bygget ovenpå det sted hvor Kejser Nero havde anlagt sin kunstige sø, i forbindelse med sin kæmpestore pragtvilla Domus Aurea. Colosseum blev indviet år 80 e.kr. og ved denne lejlighed måtte 5000 vilde dyr lade livet. Der var plads til ca. 55.000 tilskuere og disse blev ledt ind og ud af 80 nummererede indgange. Det var muligt at overdække taget med solsejl og det var også muligt at oversvømme arenaen og opføre veritable søslag. Gladiatorer og de andre ufrivillige optrædende var normalt slaver, dødsdømte, kriminelle eller krigsfanger. Tæt ved Colosseum, på hjørnet af Via di San Giovanni in Laterano, kan man se ruinerne af en gladiator træningslejr.
Colosseum er interessant at besøge og selv om man, ud fra det der er tilbage i dag, har svært ved at forestille sig hvordan det har set ud, kan man alligevel danne sig et godt indtryk af hele bygningsværket. Spændende er det også at kigge ned på de underste etager, hvor man kan se de små rum, hvor dyrene og gladiatorerne opholdt sig inden kampene. Kigger man godt efter kan man flere steder se spor efter de hejseværker, der førte dyrene op i arenaen. Sidste gladiatorkamp var i 404 og derefter forfaldt bygningen og store dele af Colosseums sten blev benyttet som byggematerialer andre steder, især marmorbeklædningen forsvandt, således at der i dag kun er ca. 30 % tilbage af det oprindelige bygningsværk.

 

Et tip: For at undgå billet-køen til Colosseum, kan man købe billetter til Forum Romanum eller Palatin ved indgangen til disse - da billetten gælder til alle tre steder.

Forum og Palatin: På Forum, kan man gå mellem ruinerne og mærke historiens vingesus, der er fri adgang til Forum og området og der er altid mange mennesker. Fred og ro finder man derimod på Palatinerhøjen ved siden af Forum, hvor kejserpaladserne lå. Der betales entré og en billet til Colusseum gælder også til Palatin og omvendt. På Palatin ligger også Farnese- haven, anlagt af Alessandro Farnese i 1500-tallet ovenpå resterne af kejser Tiberius palads. Der er mange flotte planter og træer, herunder også appelsintræer, og det er et ideelt sted at slappe af og nyde den flotte udsigt og roen og freden på stedet.

Trajans marked: Et antikt ”butikscenter”. Trajans marked ligger overfor Forum og tæt ved piazza Venezia, Markedet blev bygget omkring år 100 og der var ca, 150 butikker og kontorer. Hovedgaden gennem markedet hedder Via Biberaticaopkaldt efter de værtshuse, som engang lå langs gaden. Senere blev der bygget ovenpå markedet, men omkring 1920 begyndte man rive nogle af disse bygninger ned og i perioden 1930 -50 blev området endeligt udgravet. Området er ikke så besøgt, men det er spændende at gå rundt på de forskellige etager og prøve at forestille sig det liv, der har været en gang hvor man i butikkerne solgte alt fra silke til importerede krydderier, frugt og blomster, friske fisk, vin og olie og meget mere. Man fornemmer de visionære i byggeriet og kan drage mange paralleller til vore tiders butikscentre.

Piazza Venezia domineres af det enorme hvide marmor monument, Vittorio Emanuele, bygget til ære for det forenende Italiens første konge. (Påbegyndt i 1895 og indviet i 1925). Monumentet har mange øgenavne bl.a. ”bryllupskagen”, og er indbegrebet af selvhøjtidelig, overpyntet og smagløs arkitektur. Alligevel virker det imponerende som det ligger der med sin hvide marmor, der afviger fra områdets gule og grålige bygninger, der hviler en særlig stemning over det, bl.a. soldaterne, der nat og dag står vagt ved den ukendte soldats grav. Fra de forskellige etager en helt fantastisk udsigt over Rom, hvor Peterskirkens store kuppel ses i horisonten, så alene for udsigtens skyld er det værd at besøge. Hvis man fra monumentet bevæger op mod Capitol-højen, ser man lige før trappen, der fører op til kirken Santa Maria in Aracoeli, en samling ruiner, der måske ikke ser ud af meget, men som er interessante, fordi det er en rimelig velbevaret Insula, altså et romersk fleretages hus, med et-værelses lejligheder, oftest dårligt vedligeholdte og beboet af Roms fattige indbyggere. 4., 5. og 6. etage står tilbage over den nuværende jordoverflade, men Insulaen kan have haft flere etager, Jo højere oppe man boede, jo dårligere var forholdene. Der var ikke rindende vand eller toiletter i bygningerne så natpotten måtte bæres ned hver morgen eller også blev den tømt ud af vinduerne. Man mener at der kan have boet 3- 400 mennesker i Insulaen.

Piazza Campidoglio ligger på Capitol højen, en meget smuk lille plads, tegnet af Michaelangelo. Bygningerne på pladsen huser også Capitolmuseet, som også er et besøg værd. Her findes mange flotte antikke marmorskulpturer, malerier mm. Og i de underste etager, ses resterne af det store Jupitertempel, som museet er bygget ovenpå.

Pantheon: ”Tempel” for alle guderne, blev opført omkr. 118 af Kejser Hadrian ovenpå resterne af et tidligere tempel, bygget af Augustus svigersøn, Marcus Agrippa. Bygningen er en af de bedst bevarede antikke bygninger, hvilket nok skyldes at den på et tidligt tidspunkt blev omdannet til kirke. Kuplen er verdens største murede, en perfekt halvkugle, med en diameter på 43,3 m. Det er ret fantastisk at betragte lysindfaldet gennem hullet øverst i kuplen, dette har en diameter på 9m og er den eneste lyskilde. I Pantheon finder man også maleren Rafaels grav.

Fontana di Trevi (Trevi fontænen): En af de mest berømte fontæner i Rom. Det er en særlig oplevelse at nærme sig fontænen gennem de smalle gader, kan man tydeligere og tydeligere høre bruset fra vandet og pludselig træder man ud på en lille og meget overfyldt plads, hvor den store facade og figurer virker meget overvældende. Der er som sagt mange mennesker ved Trevi, både” ludere” og lommetyve, samt alle turisterne, som er ved at træde hinanden over tæerne i et forsøg på at komme hen til kanten for at kaste en mønt over skulderen, hvilket, i følge traditionen skulle være ensbetydende med at man vender tilbage til Rom. Pengene bliver samlet op og fordelt til velgørende formål, men ind imellem ser man også, der med mere eller mindre snedige ”fiskestænger” forsøger at få del i noget af den formue, der efter sigende, smides i Trevi hvert år. Trevi er også et smukt skue om aftenen, når fontænen er belyst.

Piazza Navona: Er bygget ovenpå resterne af Kejser Domitians stadion og og har form efter dette, men er desværre meget overfyldt og der er mange, ret pågående sælgere, men der er mange andre kendte og mindre kendte smukke pladser i Rom.

Peterskirken og Engelsborg: Er man i Rom for første gang skal man helt sikkert besøge Peterskirken i Vatikan-staten. Er man først kommet gennem køen og security-checkene kan man beundre kristenhedens største kirke. Der er meget at se i Peterskirken, men efter vores mening virker den næsten for voldsomt og pralende og vi synes der er mange andre kirker i Rom som vi hellere vil besøge, f.eks San Clemente eller Santa Maria in Aracoeli (ved Campidoglio). Derimod er det helt sikkert værd at besøge Engelsborg (Castel Sant Angelo), oprindelig gravmæle for Kejser Hadrian og senere omdannet til fæstning.

Fodbold: En fodbold-kamp i Rom er også en helt speciel oplevelse, særlig når de to lokale hold AS Roma og S.S.Lazio mødes. (Se link til klubbernes hjemmesider, med turneringsplaner og billetsalgssteder).

 

Transport i Rom: Det er nemt at komme rundt i Rom, meget er koncentreret omkring Forum og Colosseum så der kan man gå rundt, men bliver afstandene for store er der også mange gode busforbindelser, sporvogne og et metrosystem, der gør det muligt at komme i alle retninger. Billetpriserne er rimelige og det er muligt at købe forskellige ”tourist- tickets”. Billetter købes inden rejsen. De kan købes i barer, kiosker og på metrostationerne (se efter ATAC-skiltet), Husk: billetten skal stemples ved ombordstigning.

Ostia - det gamle Roms havneby: Byen har ligget begravet i sand gennem mange århundreder og er derfor ret velbevaret. Tæt ved det meget velbevarede teater, ligger et torv med rester af kontorer- og handelsbygninger. Foran mange af bygningerne er der, med mosaikker, angivet hvad de beskæftigede sig med, f.eks. er der en meget flot mosaik af en elefant, udfor en Nordafrikansk Købmands kontor, denne handlede med elfenben og forsynede sandsynligvis de romerske arenaer med elefanter. I Ostia kan man også se næsten intakte taverner (barer/spiseteder) samt ”Locum Romanum”, resterne af et offentligt toilet med sæder til flere personer og delt i to afdelinger, en til mænd og en til kvinder.

Transport til Ostia: Metrolinie B med skift ved Stazione Piramide eller Stazione Magliana til Roma-Ostia Lido toget. Alm. enkeltbillet (45 min) dækker hele strækningen. Ved stop Stazione Ostia Antica følges den smalle vej over gangbroen over Via Ostiense og Via del Mare og videre frem til T-kryds (Via degli Scavi). Drej til venstre og kort frem ligger indgangen til udgravningerne.