Castel Beffi - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Castel Beffi
Rådhuset i Raiano - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Fra Oliven Museet i Raiano - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Rådhuset i Raiano
Fra Oliven Museet i Raiano
Kommune-kontoret - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Frisker i det tidligere kloster - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Kommune-kontoret
Frisker i det tidligere kloster
Vejen mod San venanzio - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Udsigt ved San Venanzio - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Vejen mod San venanzio
Udsigt ved San Venanzio
Annette og Nino, San Venanzio - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Udsigt fra San Venanzio - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Annette og Nino, San Venanzio
Udsigt fra San Venanzio
San Venanzio - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
San Venanzio
San Venanzio - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
San Venanzio - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
San Venanzio - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
San Venanzio
San Venanzio
San Venanzio
Tunnel som fører til kirken fra hulen - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Erik Uttenreitter, San Venanzio - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Tunnel som fører til kirken fra hulen
Erik Uttenreitter, San Venanzio
Castelveccio - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Navelli - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Castelveccio
Navelli
Monte Sirente - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Vores Fiat Brava ved Monte Sirente - Raiano, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Monte Sirente
Vores Fiat Brava ved Monte Sirente

La Più Bella Italia - Abruzzo: Raiano

Annette og Erik rejser:

 

Raiano ligger midt i Abruzzo-regionen. Byen har ca. 3000 indbyggere og ligger i 390 m. over havet i Peligna-dalen, smukt omgivet af bjerge til alle sider, mod nord ses blandt andet det sneklædte Gran Sasso-massiv. Byen har rødder tilbage til romertiden og har en meget hyggelig og interessant gammel bykerne med gamle huse, paladser, snævre gyder, skønne porte og døre samt rester af bymure og tårne. Der er flere smukke kirker i byen og lige så mange barer, som alle er et besøg værd, der er også et par hyggelige spisesteder i byen. Byen er omgivet af oliven lunde og der er i den gamle bydel en meget flot restaureret olivenmølle og et olivenolie-museum. Der er en hyggelig Kardemommeby-agtig stemning over byen, om dagen kan man se betjenten køre rundt på sin lille scooter og de gamle koner i deres sorte tøj sidde foran husene med deres strikketøj, sammen med adskillige katte og om aftenen samles både unge og ældre på byens torve og barer.

Kommunekontoret har til huse i et gammelt kloster, som inden det blev kommunekontor fungerede som folkeskole. Dette ses tydeligt på de gamle nu delvist ødelagte fresker i klostergården, hvor mange af personerne på billederne er blevet forsynet med djævlehorn, stritører m.v. af tidligere tiders skolebørn. At børnene (eller munkene?) ind imellem må have kedet sig ses også på rækværket i øverst etage hvor der er indhugget forskellige brætspil.

Raiano-dage: Første gang vi besøgte Raiano var vi 6 italiensk-elever samt Gitte, ”læreren”, og hendes mand Paolo. Vi ankom med tog fra Rom, via Sulmona. Det er en utrolig flot togtur tværs gennem Appenniner-bjergene. Efter indlogeringen i Antonios to-etagers byhus, drog vi af sted til Luigi og Louisa for at købe noget af deres hjemmelavede vin. Det viste sig, at vi var blevet inviteret på aftensmad hos dem, og bænket rundt om køkkenbordet indledte vi med at skulle smage deres egen olivenolie (Luigi og Louisa er selvforsynende med næsten alt). Olien blev rundhåndet hældt ud på store skiver brød og derefter blev der serveret en pastaret. Vi var alle godt sultne efter rejsen og tog godt for os. Da vi var ved at være nogenlunde mætte, kom et nyt hold tallerkner ind og på hver af disse lå der nogle stegte kyllingebryster, der fyldte næsten hele tallerkenen! Til dessert var der desuden vafler og diverse kager. Efter at have nydt dette autentiske italienske måltid, inkl. en rigelig mængde vin tog vi kort før midnat afsked med Luigi, Louisa og deres to børn. På hjemvejen syntes Gitte lige vi skulle hilse på bageren, som netop var begyndt på arbejde. Han blev utrolig glad for at se dem og vi skulle da også lige have et fad påskekager med hjem. Derefter vandrede vi videre gennem byen medbringende et stort fad med kager. Vi passerede kirken undervejs og da der netop var midnatsmesse, satte vi kagefadet udenfor og gik ind i kirken. Efter midnatsmessen fortsatte vi hjemad, stadig med et fad påskekager, og aldeles velforsynede med både ”verdslig og åndelig” føde. Næste dag morgen kom Gitte slæbende med en stor sæk fyldt med brød fra bageren. Sådan en sæk fik vi hver morgen og da flere andre i byen også forsynede os med diverse påskekager, var det praktisk taget umuligt at spise sig igennem alt det brød vi fik.

San Venanzio: Lige udenfor byen finder man San Venanzio, et gammelt kloster, helt fantastisk beliggende ved en slugt dannet af Aterno-floden. Sagnet fortæller at en kristen ung mand (Venanzio) gemte sig for romerne i en hule i slugten og senere er der bygget et kloster og en kirke på stedet. Stedet er utrolig smukt og man kan godt fornemme den religiøse stemning på stedet. Da vi var der første gang var vi så heldige at der var åbent. En ældre herre, som vi først troede, var præst, men som vi senere fandt ud af var opsynsmand, viste os rundt på stedet. Noget af bygningen danner bro over slugten og fra ”vinduesåbningerne” er der en smuk udsigt ned over floden og den smalle slugt. På den nederste etage er der, i klippevæggen, indhugget en lille tunnel, der med slidte trin fører op i kirkerummet. Efter sigende skulle det være den hule som San Venanzio gemte sig i om natten. Historien fortæller at hvis man lægger sig på de groft tilhugne klipper i hulen, vil man blive helbredt for alle dårligdomme! Den ældre herre lokkede os alle til at kravle gennem tunnelen, for som han sagde, vi ville fortryde hvis vi ikke gjorde det. Det var også en helt speciel, næsten spirituel, oplevelse at kravle op af lemmen og ud midt på kirkegulvet, hvor opsynsmanden stod og delte små sedler ud med billeder af San Venanzio samt en bøn trykt på bagsiden. Udenfor pegede samme herre op på den lodrette klippevæg, hvor et flag højt oppe markerede det sted hvor San Venanzio gemte sig om dagen. Da vi spurgte ham om hvem der havde anbragt det flag, sagde han at det var ham, der hvert forår kravlede derop med det! (Så måske er der noget om det med at holde alle dårligdomme væk :-)
På vores familietur i 2006 besøgte igen vi San Venanzio, og også denne gang mødte vi Nino, som viste rundt, ikke bare i kirken, men også i de tilhørende bygninger, med munkeceller m.m. I et af rummene er der en julekrybbe med meget gamle terrakotta-figurer. Et andet rum var fyldt med tegninger, malerier, digte og beretninger, fra folk, der på en eller anden måde var blevet frelst at San Venanzio, f.eks. var der en tegning af San Venanzio svævende over en motorcykel på vej ud over en skrænt, det skulle åbenbart opfattes som om personen var blevet reddet fra sit styrt af helgenen. Det meget smukke område og slugten er en del af naturparken Gole di San Venanzio.

Rundt om Raiano: Mod vest ligger Naturparken Sirente – Velino med bjergene Monte Velino (2468 m) og Sirente-massivet, som danner en næsten 20 km lang lige kæde med det højeste punkt, Monte Sirente (2348 m). Det er et vandre og skisportsområde og mellem bjergene skjuler sig flade sletter med et helt specielt tundralignende landskab med små søer og bække. Ca. 13 km. vest for byen Secinaro ligger en meteorkrater med en lille sø dannet i nedslagshullet. (Prati di Sirente). Der er også mange maleriske og torneroseagtige småbyer rundt omkring. De fleste af dem med en bymur, befæstning eller en borg på toppen. De fleste steder er ganske uforstyrrede og ikke vant til det store rykind af turister, (faktisk så vi ikke andre end os selv på vores ture). På en køretur så vi helt tilfældigt et skilt, der henviste til en romersk bro. Vi kørte ned af en smal vej mod en lille landsby og pludselig så vi i baggrunden et borgtårn og en stor ruin. Castell Beffi hed stedet. Anlægget dateres tilbage til romersk tid, hvor det sammen med en borg på den modsatte side af dalen har skullet bevogte området. Stedet og ruinen er utrolig stemningsfyldt og malerisk (mange gode foto motiver), og udsigten er helt fantastisk med bjergene i baggrunden og dalen, hvor man langt nede i bunden aner den gamle romerske bro.

Overnatning: De fleste gange har vi lejet en lejlighed af private, men de sidste par gange har vi boet hos Maria de Santis, på det lille pæne, velholdte og hyggelige familiedrevne hotel. beliggende i den gamle bydel på Via Palazzo 3-5, Tlf. +39 0864 726574. Bilen må dog parkeres et kort stykke vej derfra, da man ikke kan køre ind i de smalle gader.

Transport: De fleste gange vi har været i Raiano, har det været kombineret med en rejse til Rom. Vi har derfor taget toget til og fra Raiano, en virkelig flot togtur op gennem Appeniner-bjergene, først til Sulmona og derfra det sidste stykke vej med et lille lokaltog. Se køreplaner: TRENITALIA.
Kun en enkelt gang har vi kørt dertil i egen bil, det er rimelig nemt, da der går motorvej næsten helt til Raiano. Alternativt kan man flyve til Pescara (godt 60 km fra Raiano), eller til Rom og så tage videre derfra med tog eller bus.

Forslag til rundtur: Nedenfor et forslag til rundtur i Sirente- Velino parken. Vi har kun nævnt nogle få af de ting der er at se, der er meget mere at opdage derude!

Start fra Raiano mod vest til – Goriano Sicoli - Castel di Ieri - Castelvecchio - Subequo : Gammel bymidte, borgområde, kloster, udenfor byen: før kristen kirkegård, rester af romersk bebyggelse - Secinaro: Meteorkrater (Prati di Sirente) - Rocca di Mezzo – Rocca di Cambio : Højslette, tundra (skisportssteder) – Ocre : Bjergtop med stort borganlæg - Fra Ocre køres mod Stiffe : Grotte di Stiffe , drypstenshule med indre vandfald Videre mod Fagnano Alto – Fontecchio – Succhiano – Beffi : Borgruiner – Acciano – Molina Aterno – Raiano.