Preci, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Naturskønne omgivelser til Il Collaccio - Preci, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Naturskønne omgivelser til Il Collaccio
Gadealter, Castelvecchio del Preci - Preci, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Camping Il Collaccio - Preci, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Gadealter, Castelvecchio del Preci
Camping Il Collaccio
Cascata delle Marmore - Preci, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Cascata delle Marmore - Preci, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Cascata delle Marmore
Cascata delle Marmore
Carsulae - Preci, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Kirken i Carsulae - Preci, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Carsulae
Kirken i Carsulae
Carsulae - Preci, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Dunarobba - Preci, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Carsulae
Dunarobba
Carsulae  - Preci, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Preci, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Castelvecchio del Preci - Preci, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Carsulae
Vores guide i Dunarobba
Castelvecchio del Preci
Piediluco - Preci, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Piediluco - Preci, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Piediluco
Piediluco

La Più Bella Italia - Umbria: Preci, Carsolae, Dunarobba

Annette og Erik rejser:

 

Umbrien: Regionen Umbrien eller Umbria grænser op til Toscana mod vest, Marche mod øst og Lazio i syd og har således ikke adgang til havet, til gengæld har de Trasimeno søen, som er Italiens fjerdestørste sø. Landskabet er meget grønt og bjergrigt. Regionen har ca. 834.000 indbyggere og hovedstaden er Perugia. Af andre betydningsfulde byer kan nævnes Asissi og Spoleto. Umbrien er også kendt for sine trøfler og pølser.

Preci: Vi besøgte Umbrien i 2007 og boede på Campingpladsen Il Collacchio, tæt på en meget lille by, Castelvecchio del Preci og for foden af bjergkæden og naturparken, Monte Sibillini. Ganske tæt på lå også byen, Preci, en meget smuk lille by, med flot istandsatte huse.

Cascata delle Marmore: (Marmor vandfaldet) Et af Europas højeste vandfald, beliggende ca. 8 km øst for Terni. Et meget smukt vandfald, i skovklædte omgivelser, som ved første øjekast ser meget naturligt ud, men faktisk er det, endnu engang, de gamle romere, der hat været på spil. Omkring år 200 huggede man en kanal gennem klipperne for at afvande et sumpet område, således at man bedre kunne dyrke jorden, man førte ganske enkelt den vandrige flod Velino fra Piediluco-søen, gennem den nye kanal og ned i floden Nera. Dermed var også det 160 m høje vandfald skabt. Der er senere gravet et par andre kanaler, men i 1930’erne lagde man vandfaldet i rør for at skabe elektricitet til den voksende industri i byen Terni. Efterhånden har også turistindustrien vokset sig stor og derfor slukker elværket engang imellem turbinerne og lader i stedet vandet fosse ud over klipperne. Der er vandrestier i området, således at man både kan betragte vandfaldet ovenfra eller ved foden. Det er lidt specielt at ”tænde/slukke” for et vandfald, men det er rigtig flot at se og bestemt værd at køre efter.
Husk at tjekke åbningstiderne på http://www.marmorefalls.it/

Carsulae: Ruinerne af en den gamle romerske by Carsulae. Byen er bygget omkring år 200 f.kr. og ligger på den gamle romervej Via Flaminia, ca. 28 km nordvest for Terni. Byen blev ødelagt ved et jordskælv og ikke siden beboet, dog undtaget en lille kirke og kloster, bygget ovenpå resterne af en romersk bygning. Det er i dag muligt at se ruinerne af et teater, et lille amfiteater, samt forskellige offentlige bygninger, bade og gravmæler. Der er også nogle velbevarede vejstrækninger med den karakteristiske brolægning af store mørke tufsten. Byen ligger på en stor mark og der var meget fredeligt og stille, da vi var der. I tilknytning til området ligger der er fint, lille og meget seværdigt museum.

Dunarobba (fossil skov med personlig guide): Ved Dunarobba, ca. 17 syd for Todi, kan man se resterne af en fossil skov, flere steder fejlagtigt kaldet forstenet skov. Området ligger ved en stor grusgrav, hvor der stadig arbejdes. For 2-3 mill. år siden, var området mellem Todi, Terni og Spoleto dækket af en stor sø. Ved søens bredder voksede der nogle kæmpestore Sequoia fyrretræer, ind imellem blev søens bredder oversvømmet og efterhånden blev træstammerne begravet i et 5-10 lag af aflejringer. På denne måde blev det nederste af træstammerne begravet i ler og dermed bevaret frem til i dag, hvor de dukker op ved gravning efter ler i området. Der er bevaret ca. 50 stammer i området, men der dukker stadig rester frem når der bliver gravet efter ler. Desværre er stammerne i dag indhegnede og under tag, dels for at beskytte de mere end 300-000 år gamle træer mod vind og vejr, men desværre også for at beskytte dem mod hærværk, øksehug, afbrænding mm., derfor skal alle besøg foregå med en guide. Da vi ankom til indgangen og det lille museum, blev de meget forbløffede og spurgte hvor vi havde hørt om stedet, fordi de var vant til, at de fleste besøgende var studerende og videnskabsfolk. Guiden var på dette tidspunkt af sted med en gruppe og mens vi ventede kiggede vi os omkring i udstillingen. Da guiden kom tilbage, blev der kaldt på os og vi var kun os to i gruppen, da vi gik efter guiden ned af grusvejen mod den indhegnede udgravning. Det var lidt specielt at have vores egen guide, og hun fortalte på godt engelsk om træerne, og historien om hvordan de blev bevaret i leret og senere gravet ud. Vi prøvede at røre ved træerne og det føltes akkurat ligesom at røre ved noget udgået træ, svært at forestille sig at det har ligget i jorden i mere end 300.000 år.

Camping Il Collaccio: Mens vi var i Umbrien boede vi på Camping Il Collaccio. Igen en meget fin og velholdt plads, med brede terrasser med god plads til telte og campingvogne, samt mulighed for at parkere bilen ved siden af teltet. Der udlejes desuden også mobilhomes, hytter og værelser på stedet. Pladsen er smukt beliggende på et højdedrag, med udsigt til bjergene i Nationalparken Monti Sibillini. Da vi var der, var det meget varmt og tørt flere gange ”vandede” de grusvejene på pladsen, for at undgå at det støvede for meget, på grund af støvet er der ligeledes indrettet vaskepladser til bilerne. Der er gode sanitære forhold, swimmingpools, restaurant, underholdning og div. aktiviteter, samt en lille butik, alt dette er også nødvendigt, da campingpladsen ligger for sig selv og der er lang t til indkøb mv., i hvert fald fandt vi ikke nogle indkøbsmuligheder i de to små nærliggende byer.

Il Porcello Felice: Det allerbedste ved pladsen var dog restauranten ”Il Porcello Felice” (Den lykkelige gris). Her tilbragte vi mange aftener med god mad, et glas rødvin, eller to, samt en helt fantastisk udsigt med de blå silhuetter af bjergene i baggrunden, de mange stjerner på himlen, samt det karakteristiske bløde, gule lys fra de små landsbyer omkring.