Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Cinque Torri - 2361 m - Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Cinque Torri - 2361 m
Chinque Torri friluftsmusem - Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Passo Falzarego 2117 m - Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Chinque Torri friluftsmusem
Passo Falzarego 2117 m
Tofana - 3225 m - Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Tofana - 3225 m
Refugio Lagazuoi - 2752 m - Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Toppen af Lagazoi - 2778 m - Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Refugio Lagazuoi - 2752 m
Toppen af Lagazoi - 2778 m
Tofana - Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Fæstning, Lagazuoi - Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Tofana
Fæstning, Lagazuoi
Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Maskingeværrede, Lagazuoi
Thlaspi Rotundifolium
Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Dinosaur fodaftryk, Pelmetto - 2050 m - Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Vandresti fra toppen af Lagazuoi
Dinosaur fodaftryk, Pelmetto - 2050 m
Pelmetto - 2990 m - Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Pelmetto - 2990 m
Refugio Sonino Al Coldai - 2132 m
Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Passo Coldai - 2191 m
Lago di Coldai - 2143 m, Erik
Lago fedaia, Marmolada - Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Camping Palafavera - 1514 m - Palafavera, Italien - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Lago fedaia, Marmolada
Camping Palafavera - 1514 m

La Più Bella Italia - Dolomitterne: Palafavera

Annette og Erik rejser:

 

Dolomitterne: Vi besøgte Dolomitterne i Norditalien for første gang i sommeren 2004. Egentlig havde vi planlagt at køre videre til Toscana, men både naturen og vejret udfoldede sig fra sin smukkeste side, så vi besluttede at blive i området. Dolomitterne er en meget gammel bjergkæde helt anderledes end alperne. I dette område af Sydtirol, tales der fortrinsvis tysk men også italiensk. Derudover findes der et tredje sprog, Ladinsk, som minder om latin og tales af et lille mindretal, derfor ses mange vejskilte med angivelser på disse tre sprog. Vi kørte over Cortina d' Ampezzo, et meget berømt og typisk vintersportssted (også kendt fra James Bond- filmen ”For your eyes only” og vinter-OL 1956). Derfra fortsatte vi ad snoede og smalle bjergveje op mod Falzarego-passet. Turen derop åbenbarede den ene smukke udsigt efter den anden og oppe i passet holdt vi ind på den store p-plads og fotograferede og nød den skønne udsigt til de meget karakteristiske og forrevne tinder, bl.a. de berømte Cinque-Torri (de 5 tårne). Som nævnt var vejene mange steder smalle og hullede og som de ”lavlandsbeboere” vi er, kørte vi selvfølgelig lidt forsigtig engang imellem, hvilket resulterede i, at vi flere steder blev presset lidt af de mange Ferrari-kørere der var på ”søndagsudflugt”! På vejen mellem Falzarego og Palafavera, kan man besøge den restaurerede borgruin, Castello di Andraz, bygget 1027 og en af de ældste borge i Dolomitterne. Den nemmeste vej fra Danmark til Camping Palafavera er nok via Brennerpasset, gennem Pustertal, Bruneck og Arabba, hvorved man undgår noget af den megen bjergkørsel. Alternativt kan man tage den smukke tur gennem Grödner Tal (Val Gardena) over passet ved Grödner Joch, med stigninger på 8-12%.

 

Palafavera, Zoldo Alto: Efter at have kørt over det sidste pas ved Staulanza kørte vi ind i Zoldo-dalen og nedad mod campingpladsen ved Palafavera. Det er nok en af de smukkeste beliggende pladser vi har besøgt, med en helt fantastisk beliggenhed og udsigt.

Pelmetto: Pladsen ligger for foden af Pelmetto-bjerget og derfra kan man bl.a. gå en tur op til L'orme Dinosaurii (dinosaur-fodsporene), hvor fodspor af mindst 3 forskellige dinosaur-arter, kan ses på en stor klippeblok. Fodsporene blev opdaget 1988 og hører til et af de sjældne vidnesbyrd om dinosaurer i Italien. Det første stykke af turen er rimelig let at gå og efter at have gået i nåleskov, passerer man højere oppe smukke enge med græs og mange forskellige blomsterarter. Når man kommer op over trægrænsen er der en helt vidunderlig udsigt til bl.a. Sella-massivet og Marmolada- bjerget. De sidste par hundrede meter klatrer eller kravler man, ind imellem på rullesten, men det er hele besværet værd, når man i 2050 meters højde kan stå og kigge på fodspor, afsat i, den dengang, mudrede strandbred, for omkring 200 millioner år siden.

Civetta, Passo Coldai: På den modsatte side af pladsen ligger Civetta-massivet, og der er ligeledes en skøn vandretur op til Passo Coldai. Når man har passeret passet i 2191 m. højde, har man udsigt til den smukkeste dybblå bjergsø og videre ned over dalen ved Alleghe og Cordevolefloden. Det er et af ”problemerne” ved at vandre i Dolomitterne; man bliver mange gange nødt til at standse for at beundre udsigten og den fantastiske og smukke natur omkring en, herunder de mange blomsterenge. Der er mange og godt afmærkede vandrestier i området og der ligger ligeledes mange herberger (rifugi) og hytter hvor man kan overnatte og evt. spise. Nogle af stierne er meget gamle vandreruter og handelsruter, hvor man bl.a. transporterede jern og salt.

Marmolada: En dag kørte vi en tur til Marmolada, Dolomitternes højeste bjerg (3343 m). Ved den opdæmmede sø, Lago di Fedaia, kan man kigge over på det sneklædte Marmolada-massiv, hvor man, også om sommeren, kan stå på ski.

La Grande Guerra (den store krig): I kølvandet på 1. verdenskrig, erklærede Italien i maj 1915 krig mod det Østrigsk-Ungarske kejserdømme. Fronten løb i bjergområderne, herunder også Dolomitterne og krigen var meget blodig i netop disse områder. Italienerne erobrede Cortina og østrigerne trak sig tilbage til Lagazuoi for at forsvare indgangen til Val Badia og Pustertal. Italienerne forskansede sig på modsatte side af Passo Falzarego, bl.a. ved Cinque Torri, og her fra beskød de to fjender hinanden. Fra toppen af Lagazuoi gravede Østrigerne tunneller, gange og huler i bjerget ogi den nederste del gravede italienerne ligeledes tunneller for at komme tæt på østrigernes stillinger og sprænge dem i luften, derfor ses også i dag at dele af bjergsiderne er sprængt væk. Man kan levende forstille sig hvordan det måtte have været at sidde på toppen af et bjerg, evt. i sne og kulde, med manglende mulighed for at få forsyninger frem, og så bare sidde og vente på evt. at blive sprængt i stumper og stykker! Hele området omkring Falzarego er i dag indrettet som et friluftsmuseum, med minder fra 1. Verdenskrig: Lagazuoi, Cinque Torri, Sasso di Stria og Tre Sassi fortet (entré). Når man vandrer rundt der i dag, er det næsten umuligt at forestille sig at, der har været lange og blodige kampe i dette område.

http://www.dolomiti.org/dengl/Cortina/laga5Torri/ospitalita/RifLagazuoi/

Passo Falzarego, Lagazuoi: Ved selve passet er der en stor parkeringsplads og herfra kan man tage en svævebane (eller gå) til Lagazuoi 2752 moh. Hvor svævebanen ender ligger Rifugio Lagazuoi og derfra er der 360° udsigt over de mange bjergformationer bl.a Tofanes, Cinque Torri, Marmolada og Civetta. Herfra udgår mange vandreruter, f.eks. Kaiserjägersteg, som går ud til korset på det højeste punkt (2778 moh.), og herfra stejlt nedad til dalen. Fra Rifugiet, går der en sti rundt om bjerget og ned i til Falzarego. Denne sti følger den gamle østrigsk- Italienske frontlinje og man kan undervejs se restaurerede maskingeværreder, tunneller, skyttegrave og bivuaker. En meget interessant, spændende og let rute. På Lagazuoi er der mulighed for at besøge de mange tunneller, som blev gravet under krigen - Hjelm og lommelygte påbudt (kan lejes ved bjergbanen).

Cinque Torri: Der går en stolelift op til Cinque Torri (De fem tårne), og herfra er der mange gode og rimelig tilgængelige vandreruter. Her er ligeledes et meget flot restaureret friluftsmusem, hvor man kan bevæge sig rundt mellem skyttegrave og bivuaker. Prøv også at holde øje med de mange murmeldyr, der lever i området - om ikke andet kan man ind imellem høre deres høje advarselsskrig. Man kan tage turen rundt om ”tårnene” og undervejs kigge op på de mange klatrere, der tager turen op til toppen.

Camping Palafavera: Smukt placeret i Zoldo-dalen. Der ligger mange timers bjergkørsel foran en inden man når pladsen, men det er det hele værd. Pladsen ligger i 1514 m højde, den er ikke så stor, men meget hyggelig og parcellerne er store, skyggefulde og ligger smukt placeret på små terrasser. Pladsen er pæn og velholdt, også de sanitære bygninger. Pladsen benyttes også om vinteren, hvilket de mange træ- overdækkede, men trods alt pæne, campingvogne vidner om. Det er tilrådeligt at spørge i forvejen om der er plads, da vi de sidste par gange har oplevet, at der næsten var fyldt op. Der er en lille butik på pladsen, men udvalget er ikke det helt store. Der er ca. 3 km bjergkørsel til den nærmeste lille by, Zoldo Alto, hvor der er et par små fødevare- butikker, samt flere der handler med vandre- og skiudstyr. Alt i alt en smukt beliggende rolig og pæn plads.

http://www.campingpalafavera.com